Byggeriets faglærerpris

Byggeriets Faglærerpris uddeles i et samarbejde mellem Uddannelsesforbundet og Boligfonden Kuben.

En dygtig lærer kan skabe begejstring for faget, tænde gnisten i elevernes øjne og i sidste ende sikre eksamensbeviset. Alligevel er faglærerne ofte en overset gruppe i samfundet. Derfor hylder Boligfonden Kuben og Uddannelsesforbundet den inspirerende byggefaglærer/lærerteam fra en erhvervsskole, som på exceptionel og usædvanlig vis motiverer, bakker op om og løfter de unge til at blive dygtige håndværkere. Prisen er siden 2022 blevet uddelt til byggeriets store prisfest Building Awards.

Anlægsstruktør_regionsmesterskab_onsdag afte_ok2023 (15)

Foto: Learnmark Horsens

Tidligere års vindere

  • 2023
    Learnmark Horsens' tagdækkerteam
  • Byggeriets Faglærerpris 2023 går til Learnmark Horsens' engagerede tagdækkerteam bestående af Ib Kloster, Jørn Dohrmann, og Søren Scharff. Teamet har en enestående evne til at favne og motivere elever, så alle bliver fremmet fagligt og personligt, uanset hvem de er, hvor de kommer fra, og hvad de kan.

    Byggeriets Faglærerpris 2023
  • 2022
    Finn Pedersen
  • Byggeriets Faglærerpris 2022 går til Finn Pedersen. Finn Pedersen har været murerfaglærer på EUC Nord i Hjørring gennem en lang årrække og arbejder stadig på at udvikle faget til glæde for nye generationer af håndværkere. Han er en super stærk formidler, der arbejder dedikeret for at skabe et mere bæredygtigt byggeri uden at give køb på det klassiske håndværk.

    Byggeriets Faglærerpris 2022
  • 2021
    Teamet bag Grundforløb 1 på Tech College Aalborg
  • Teamet bag Grundforløb 1 på Tech College Aalborg løber med Byggeriets Faglærerpris 2021. De får den fornemme pris for deres nyskabende undervisning, evne til at fastholde eleverne og skabe gode relationer på tværs af fag. Det er første gang et helt team får Byggeriets Faglærerpris, som uddeles af Boligfonden Kuben og Uddannelsesforbundet.

    Byggeriets Faglærerpris 2021
  • 2020
    Jacob Pedersen og Chano Høst Kjærhus
  • Byggeriets Faglærerpris 2020 går til to undervisere, som hver især formår at gøre noget helt særligt for de byggefaglige uddannelser: Jacob Pedersen og Chano Høst Kjærhus. Jacob Pedersen underviser på Hillerød Tekniske Skole og er god til at fastholde de unge på uddannelsen. Han har et kæmpe engagement i de unge, er fagligt dygtig og formår at forny undervisningen. Chano Høst Kjærhus underviser på Learnmark i Horsens og er rigtig god til at tiltrække unge og få dem til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse. Hans energi og gejst er meget smittende.

    Byggeriets Faglærerpris 2020 b
  • 2019
    Peter Johnny Hansen
  • Peter Johnny Hansen får Byggeriets Faglærerpris 2019 for hans evne til at spotte sine elevers potentiale og løfte dem. Peter Johnny Hansen underviser i snedkerfaget på Roskilde Tekniske Skole og formår at skabe en helt særlig stemning og holdånd, der betyder, at der stort set ikke er frafald på hans hold.

    Årets faglærer
  • 2018
    Maj-Britt Kristiansen
  • Maj-Britt Kristiansen får Byggeriets Faglærerpris 2018 for hendes evne til at skabe et godt læringsmiljø, der sikrer trivsel og arbejdsglæde blandt eleverne. Maj-Britt Kristiansen underviser i tømrerfaget på Tradium i Randers og er kendt for hendes exceptionelle evne til at favne de unge og få dem til at engagere sig i faget.

    Byggeriets_Faglærerpris_tradium_2018_13