Den gode proces hædres på Building Awards 2021

Sammen med Boligfonden Kuben uddeler Lean Construction-DK Procesprisen 2021. Prisen gives til et projekt, et samarbejde eller en organisation, som formår at løfte produktiviteten, dialogen eller kvaliteten igennem tilgangen til processen.

Procesprisen vinder 2020 hjemmeside

Sidste års vinder
I et stærkt felt af meget kompetente kandidater var det Lendager Group, som sidste år endte øverst på podiet og vandt Procesprisen 2020:

- Vi var sindssygt stolte over at modtage Procesprisen sidste år. Alle med blot en flig af kendskab til byggebranchen ved, hvor svært det er at få nogen til at gøre noget nyt. Det er en kæmpe anerkendelse at modtage en pris for at sætte en kæp i hjulet og disrupte "plejer" med cirkulær tankegang, innovationer, upcycling, siger Anders Lendager, grundlægger af Lendager Group.
Indstilling til Procesprisen
Procesprisen gives til en organisation, et samarbejde eller et projekt, der i særlig grad har bidraget til at udvikle samarbejdet og arbejdsprocesserne inden for byggeriet. Særligt påskønnes initiativer, der via gode processer, viser vejen i den grønne omstilling: 

-Vi glemmer nogle gange, at ”Lean is green”. Når du kører en proces, der fokuserer på at minimere ressourceforbruget, så er du også indirekte ”grøn”. For det mest bæredygtige materiale er det, du ikke bruger”, udtaler Morten Skaarup Jensen fra Lean Construction-DK og projektleder for Procesprisen.

Procesprisen præmierer en sammenhæng mellem gode dialogbaserede processer, god kvalitet og en stigende produktivitet og påskønner en indsats rettet mod etableringen af et ubrudt, effektivt flow i byggeriets produktion og montage.
Juryen bag Procesprisen ser frem til at modtage nomineringer, der involverer nytænkning af proces og/eller styring af byggeprocessen fra idé til slutprodukt samt bud på, hvem der har turdet tage et opgør med forudindtagede holdninger og fordomme, og i stedet åbnet øjnene for at ændre kultur og adfærd.
Procesprisen uddeles i et samarbejde mellem Boligfonden Kuben og Lean Construction-DK Netværket:

-Vi ser stadig flere nyskabende og tillidsbaserede processer i byggeriet, som skaber værdi for både projekterne, de involverede parter og samfundet. Jeg glæder mig meget til at modtage inspirerende indstillinger for gode processer fra hele branchen, siger Sidse Buch, direktør i Boligfonden Kuben.
Du kan allerede nu og frem til d. 14. juni 2021 indstille en eller flere kandidater. Læs om Procesprisen og indstil kandidater til prisen her 
Building Awards 2021
Procesprisen uddeles d. 28. oktober på Building Awards som en af flere priser. Building Awards er byggeriets store awardshow. Her samles hele byggeriet for at hylde projekter, enkeltpersoner og organisationer, som har gjort sig ekstraordinært bemærket i branchen. Building Awards 2021 afholdes i år online.
Læs mere om Building Awards på Licitationens hjemmeside her

Foto: John Ehbrecht

Sociale medier

Boligfonden Kuben er på Instagram og LinkedIn.

 

Følg os på Instagram her.

Følg os på LinkedIn her

Pressekontakt

Hvis du har brug for mere information eller spørgsmål til nyhederne, er du velkommen til at kontakte seniorrådgiver Marie Leth Rasmussen. 

 

 

Email: marie@enestaaendepr.dk

Tel: 3045 0545