Boligfonden Kubens Spirekasselegat lukker for ansøgninger den 16. januar 2023. Legatet er på 25.000 og kan søges online af alle, der har en god idé til at gøre byggebranchen mere innovativ, produktiv eller bæredygtig.
Boligfonden Kuben støtter iværksættere, som har en idé til at gøre byggeriet bedre. Her ses de fire af legatmodtagerne Mischa Stæhr, Kathryn Larsen, Helena Rejndrup og Markus Hahn-Hundsdahl til en udstilling på Building Green sponsoreret af Boligfonden Kuben.
Efter mange års dvale spirer det med ideer i byggeriet til at gøre branchen bedre indenfor emner som bæredygtighed, produktivitet eller innovation. Det kan de mærke i Boligfonden Kuben, som stiftede Spirekasselegatet i 2013 for at fremme nytænkning i branchen:
Legat åbner døre
Spirekasselegatet kan søges af alle, der har en idé til at gøre byggeriet bedre. Legatet kræver ikke en masse dokumentation og er skruet sammen, så det nemt kan søges online. Får du legatet på de 25.000 kroner, kan du søge om yderligere støtte til dit projekt senere i processen. Derfor kan legatet åbne mange døre på både kort og langt sigt.
Legat kickstartede karrieren
For Mischa Stæhr har Spirekasselegatet været altafgørende. Hun fik ideen om at bygge med Hempcrete på et udvekslingsophold og fik Spirekasselegatet i 2018 til at arbejde videre med ideen. I dag har hun stiftet virksomheden Hampbyg med to andre i håb om at få hempcrete udbredt på det danske marked. Hempcrete er et biobaseret byggemateriale, der består af hampeflis, naturligt hydraulisk kalk og vand. I sommer fik hun støtte fra Boligfonden Kuben til at udvikle et vægelement, der kan bruges i en trækonstruktion. Elementet er netop nu ved at blive brandtestet og kan komme på markedet allerede næste år.
Spirekasselegatet er åbent for ansøgninger frem til den 16. januar 2023. Du kan søge det her: https://www.boligfondenkuben.dk/spirekassen