Unge FM talenter blev fyldt op med faglige indspark

Hvert år giver Boligfonden Kuben en række unge FM talenter mulighed for at komme med på Dansk Facilities Managements årskonference. Deltagelse i konferencen, festmiddag og overnatning afholdes af fonden, der dermed håber på at inspirere endnu flere unge til at gå FM-vejen.

IMG 2982 2

(Venstre mod højre: Magnus Emanuel, Philip Trongaard og Andreas Bech)

- Jeg er ved at uddanne mig til bygningskonstruktør og vil gerne arbejde med bygherrerådgivning. Jeg synes, at Facilities Management er et utroligt spændende i forhold til BIM-modeller. Jeg vil gerne arbejde med BIM modeller, der går ned i detaljer med driften, så du kan styre al vedligehold digitalt. På en måde kan man sige, at jeg gerne vil arbejde med forebyggende FM, lyder det fra Magnus Emanuel, der læser på KEA.

Hans studiekammerat Philip Trongaard er også med på konferencen. For ham er det især de mere klassiske Facilities Management dyder, der trækker:

- Jeg har haft et case studie med DR Ejendomme, der vandt Driftherreprisen sidste år. Her lærte jeg meget om, hvordan du bruger FM strategisk og taktisk til at spare penge og styrke kerneforretningen. For eksempel kan du bruge sensorer til at undersøge, hvor meget og hvordan et rum bliver brugt. Denne form for brug af Big data vil vi helt sikkert se mere indenfor faget i løbet af de kommende år.

Andreas Bech er også blevet sponsoreret af Boligfonden Kuben. Han er ved at uddanne sig til bygningskonstruktør og har landet et studiejob hos Datea Newsec:

- For mig er det rå Facilities Management, som fylder. Jeg synes, jeg har fået meget ud af at være på konferencen. Mit syn på faget FM er blevet bredt meget mere ud. Folk er også meget passionerede omkring deres fag. Det er meget inspirerende.

Det er godt at få nye kræfter til faget, lyder det fra Boligfonden Kubens bestyrelsesformand Karen Mosbech. Facilities Management er lidt overset fag, men det er i virkeligheden det, der holder kerneforretningen kørende i en enhver virksomhed:

- Vi oplever, at der ikke er særlig meget fokus på drift og vedligehold af ejendomme. Det er en usynlig disciplin, som vi i virkeligheden først opdager, når bygningerne forfalder, rengøringen halter og elregningen vokser. Men det er et utroligt værdiskabende element, som ofte har stor betydning for bundlinjen. Det er dejligt at opleve de unge menneskers engagement. Det lover godt for fremtiden, slutter hun

Sociale medier

Boligfonden Kuben er på Instagram og LinkedIn.

 

Følg os på Instagram her.

Følg os på LinkedIn her

Pressekontakt

Hvis du har brug for mere eller spørgsmål til nyhederne, er du velkommen til at kontakte seniorrådgiver Marie Leth Rasmussen.

 

 

Email: marie@enestaaendepr.dk

Tlf.: 3045 0545